Den nye regering med Mette Frederiksen (s) i spidsen som statsminister. Kan ikke, klandres for at føre en ny, og forbedret social politik for Danmarks befolkning under, den for nogen borgere dødelig sygdom Covid-19. Der er tilført store økonomisk støtte til erhvervslivet for at holde hjulene i gang i Danmark.
Der blev afholdt Bestyrelsesmøde og Ordinært Repræsentantskabsmøde i foreningen Rejsearbejdere.dk 26.6.2020.på den Gamle Grænsekro i Christiansfeld. Der blev genvalg til den tidligere bestyrelse.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har 22. juni 2020 fremsat lovforslag L 204 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om Arbejdsløshedsforsikring m.v. Ekstraordinært løft for ledige med ret til erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct i 2020-21.
Med lovforslaget foreslås det, at dagspengemodtagere i periode 1. august 2020 til 31. december 2021 får ret til at påbegynde et uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft. Fag med behov for arbejdskraft afgrænses af en opdateret positivliste. Samlet set afsættes der 730 mio. kr. til nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer.
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge Lovforslag L 203 fremsat 18.juni 2020 (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge)
• Udfase den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet, hvor tiltaget forlænges med yderligere 2 måneder, så lediges dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august 2020. Tiltaget omfatter også suspendering af betaling af G-dage ved arbejdsfordeling og hjemsendelser, opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge.
• Udfase den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge ved at ordningen forlænges med tre måneder. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.
Et Litauisk byggefirmafirma Lenstata. Der valgte at stoppe arbejdet 10. juni 2020. på byggepladsen Haverne Jelling i Vejle efter Konfliktvarsel og demonstration af Fagforeningen 3f Vejle. årsagen var underbetaling og manglende overenskomst med Fagforeningen 3f.
I en meddelelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Om udskydelse af rapporten om vold på arbejde har Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard 2.6.2020 meddelt:
Det blev i forbindelse med Beslutningsforslag B 46 i februar 2019 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, der skal undersøge mulighederne for at lette ansattes adgang til fuld erstatning, når de har været udsat for vold m.v. på arbejdet.
Det fremgår af kommissoriet for arbejdet, som jeg ved har været drøftet med jer, at arbejdsgruppen skal afrapportere i foråret 2020. Jeg skal oplyse jer om, at arbejdet imidlertid bliver forsinket, da det har vist sig at være behov for mere tid til at udbore mulige løsningsmodeller samt afdække deres konsekvenser.
Jeg kan videre oplyse jer om, at arbejdsgruppen i stedet forventer at afrapportere umiddelbart efter sommerferien. Jeg ser meget frem til at læse rapporten og drøfte denne vigtige problemstilling med jer. Retsudvalget er ligeledes orienteret om udskydelsen.
Der er sendt en henvendelse til Erhvervsminister Simon Kollerup og Folketingets Erhvervsudvalg. 3.juni 2020. Vedrørende. L 198 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme. remsat 28.maj 2020. (Etablering af en whistleblowerordning for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen, og indførelse af særlig tavshedspligt).
Foreningen Rejsearbejdere finder det uhørt at lovforslaget, fremsættes uden høringsfrist. Vi, kan ikke anbefale ansatte og borgere at, anmelde virksomheder, for svindel med de fem kompensationsordninger vedrørende covid-19-krisen.
Ifølge ministerens, besvarelse af spørgsmål 1. L.198 1.juni 2020. stillet af Folketingets Erhvervsudvalg 29. maj 2020. Fremgår følgende i sidste afsnit.
”Af hensyn til retssikkerheden er det kun rent undtagelsesvist muligt at føre anonyme vidner, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2. Hvis anmeldelsen fører til tiltalerejsning, vil det derfor som udgangspunkt ikke længere være muligt at opretholde anmelderens anonymitet.”
”Med dette svar kan foreningen Rejsearbejdere.dk ikke anbefale lovforslaget til vedtagelse.”
årsagen er at, virksomhedsejeren kan under et Retsmøde se og kende, identiteten af anmelderen. Kan så senere, kontakte vedkommende vidne. Og konfrontere vedkommende og korporligt overfalde vidnet, samt komme med trusler mod vidnet.
En eventuel anmeldelse, til politiet vil kun efter meget svære omstændigheder og eventuel, føre til en retssag. En sådan, retssag kan muligvis føre til at en Dommermandsret frifinder tiltalte.
Der henviser til dommen og Retssagen i Sønderborg ret. den 29. maj 2018. kl. 9.00.
Kopi af Erhvervsministerens svar 4.6 2020- Kommentar på henvendelsen af 3/6-20 fra Rejsearbejdere.dk om manglende høringsfrist, jf. L 198 -bila
Det bemærkes indledningsvis, at der ikke er foretaget offentlig høring i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, idet Folketingets partier ønsker en hastebehandling, jf. den politiske aftale af 20. maj 2020 om
Hurtig og sikker udbetaling af kompensation som følge af COVID-19. Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 1 ad L 198 er det, af hensyn til retssikkerheden, kun rent undtagelsesvist muligt at føre anonyme vidner, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2. Efter retsplejelovens § 856, stk. 3, træffer domstolene afgørelse om hemmeligholdelse på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter.
Reglerne om anonym vidneførsel bygger på et grundsynspunkt om, at det er særdeles vigtigt, at vidner opnår den størst mulige beskyttelse, så de ikke af frygt for repressalier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 124 som fremsat, pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer dog, at det kun undtagelsesvist er muligt at tillade, at et vidne bliver ført anonymt, således, at tiltalte ikke opnår kendskab til vidnets identitet.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at et bredt flertal i Folketinget i 2018 skærpede straffen for overtrædelse af straffelovens § 123 om vidnetrusler mv. Straffen for vidnetrusler blev herved forhøjet.
Svar: omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter.
Reglerne om anonym vidneførsel bygger på et grundsynspunkt om, at det er særdeles vigtigt, at vidner opnår den størst mulige beskyttelse, så de ikke af frygt for repressalier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 124 som fremsat, pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til orientering: Vi har kontaktet Erhvervsstyrelsen angående whistblowerordningen.
Der er nu, muligt at anmelde et firma, og der findes et link der henviser dertil. Derudover kan der ansøges om og få oplyst hvilke virksomheder i kommunen, der har fået tilskud. Ved anmeldelse og anmodning skal der bruges NemID. Link:
https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Indberet_svindel_med_en_af_de_erhvervsrettede_covid-19_kompensationsordninger
Advarsel ved en anmeldelse, vil din identitet blive oplyst ved evt. retsmøde.
En ny bekendtgørelse om Arbejdstilsynets Risikobaseret Tilsyn. Er ændret til. Bekendtgørelse om tilsyn med virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat 25 maj 2020.
§ 1. Virksomheder, der har fået udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsmiljø og regler udstedt i medfør heraf, bliver kun underlagt tilsyn, når der er særlig anledning til det. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1192 af 9. oktober 2013 om undtagelse fra risikobaseret tilsyn for virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
Et nyt lovforslag er fremsat den 29. april 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport)
Med lovforslaget foreslås det, at samme rammevilkår i forhold til omkostningsniveauet for lønvilkår sikres, når danske og udenlandske virksomheder udfører kørsler på danske landeveje.
Formålet med lovforslaget er at fastlægge et omkostningsniveau, som skal iagttages af vognmænd, der opererer i henhold til en dansk tilladelse til gods- eller buskørsel, eller som udstationerer chauffører til Danmark i forbindelse med cabotagekørsel eller kombineret transport.
Forslaget skal bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og lige arbejdsvilkår for chauffører. Med lovforslaget indføres skærpede omkostningskrav for aflønning af chauffører overfor både danske og udenlandske transportvirksomheder ved kørsel i Danmark.
Danske vognmænd skal som betingelse for at få og opretholde en bus- eller godskørselstilladelse enten følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de kollektive overenskomster for chauffører indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på transportområdet, og som er landsdækkende; være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde omfattet af gods- eller buskørselsloven.
Eller være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Orientering til Folketingets Transportudvalg 15.maj 2020 Begrundet udtalelse nr. 2018/2221 vedr. Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
Til underretning for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg kan det oplyses, at Udenrigsministeriet den 15. maj 2020 har modtaget Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2018/2221 vedr. manglende overholdelse af den frie udveksling af transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
Kommissionens begrundede udtalelse vedrører tidsbegrænset parkering på 25 timer på statens motorvejsrastepladser. Kommissionen fremfører, at den danske foranstaltning begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, der er følger af EU's vejtransportlovgivning, da den skaber hindringer for udenlandske transportvirksomheder, der udfører internationale transporter, herunder cabotage.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 219 (alm. del), som besvares. 4.maj 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF).
I forlængelse af ovenstående kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats fra nedlukningen den 13. marts til den gradvise genåbning d. 14. april har været begrænset til at omfatte alvorlige ulykker og klager. End videre kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynet, som et led i genåbningen af Danmark, siden 14. april har ført et specialtilsyn, som er målrettet og afstemt den aktuelle COVID-19-situation.
Tilsynet har særligt fokus på brancher med, tilrejsende arbejdskraft, fx bygge- og anlægsbranchen, gartnerier, landbrug og skovbrug, samt vejgodstransport samt tilrejsende arbejdskraft for et særligt fokus på bygge- og anlægssektoren.
Hvilket betyder, at tilsynsindsatsen over for skoler og daginstitutioner, som Arbejdstilsynet tidligere har oplyst skulle starte i maj, er udsat, så indsatsen over for bygge- og anlægssektoren fortsat kan prioriteres i lyset af den nuværende situation.
Hertil kommer, at virksomheder, som i forvejen indgår i Arbejdstilsynets indsats mod social dumping, automatisk er omfattet af specialtilsynet uanset branche. Arbejdstilsynet har fra mandag den 27. april skærpet reaktionsniveauet og vil reagere med straks påbud, hvis det på tilsynet konstateres, at der ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå smittespredning.
Den 10. november 2019. Rettede vi en henvendelse til Justitsminister Nick Hækkerup og Folketingets Retsudvalg. Vedrørende L.10. Forslag til lov om ændringer af straffeloven. Fremsat 2-10-2019. (Begrænsninger af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold.)
Da foreningen Rejserarbejdere.dk ved henvendelser til tidligere Justitsminister Søren Pape vedrørende Lovforslag L. 83.
Fremsat 26. oktober 2018. (Delvis Lovliggørelse af Peberspray.) Bilag 3. af 14. november 2018. Ikke, fik et ordentlig svar på henvendelsen.
(Se Nyhedsbrev december 2019 side 2.)
Eftersom der ikke kom et svar, blev der, rettet en henvendelse til Peter Skaarup (DF) Der straks efter nytåret den 7.januar 2020. Anmodede han Justitsministeren om at, besvare vores henvendelse.
Justitsminister Nick Hækkerup besvarede spørgsmål nr. 567 (Alm. del). 1. april 2020 Der blev medsendt 4. bilag.1.
Justitsministeriet har forstået henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk således, at der med henvisning til tidligere henvendelser ønskes svar på, hvorfor peberspray ikke må besiddes i det offentlige rum uden tilladelse fra politiet.
Desuden ønskes det oplyst, hvad forskellen er på straffelovens § 244 (simpel vold) og § 245 (grov vold).
Herudover ønskes det oplyst, hvad årsagen til den faldende gadekriminalitet i Tyskland er. 2. Foreningen Rejsearbejdere.dk anførte i foreningens henvendelser af henholdsvis 7. og 14. november 2018 til lovforslag L 83 om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (delvis lovliggørelse af peberspray) bl.a., at lovforslaget ikke ville øge trygheden blandt almindelige borgere, da ordningen ikke giver mulighed for at medbringe peberspray i det offentlige rum uden forudgående tilladelse fra politiet.
Foreningen foreslog, at pensionister og teenagere, som er utrygge ved at gå ud om aftenen, skulle omfattes af tilladelsesordningen.
Efter den nuværende ordning kan personer over 18 år erhverve peberspray og besidde peberspray i eget hjem. Herudover kan personer med særligt behov for beskyttelse, f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking, af politiet meddeles tilladelse til at bære peberspray i det offentlige rum.
Baggrunden herfor er, at Justitsministeriet vurderede, at en generelt større udbredelse af peberspray vil kunne føre til en eskalering af voldsniveauet og til, at tærsklen for, hvornår peberspray anvendes, ville falde. Da der er tale om en begrænset gruppe, var det vurderingen, at tilladelsesordningen ikke ville medføre en vid udbredelse af peberspray i det offentlige rum.
Som det fremgår af mine besvarelser af 4. november 2019 af spørgsmål nr. 38 (Alm. del) og af 3. februar 2020 af spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har jeg besluttet at se på, hvilke konsekvenser pebersprayordningen har haft, med henblik på at træffe beslutning om ordningens fremtidige indretning eller beståen.
Justitsministeriet har derfor iværksat en 3 høring af relevante parter, herunder Rigspolitiet og Rigsadvokaten, med henblik på at indhente erfaringer med anvendelsen af ordningen. Jeg forventer, at vurderingen af ordningen vil være klar senest i juni 2020.
Når vurderingen foreligger, vil der blive taget stilling til, om der er behov for tilpasninger af ordningen. 3. Straffelovens § 244 kriminaliserer simpel vold. Det følger af bestemmelsen, at den, som øver vold mod eller på en anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, jf. § 244, stk. 1. Som eksempel fra retspraksis kan bl.a. nævnes slag med flad eller knyttet hånd.
Hvis, forhold omfattet af stk. 1 begås gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år jf. § 244, stk. 2. Straffelovens § 245 stk. 1, kriminaliserer grov vold.
Det følger af straffelovens § 245, stk. 1, at den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
Som eksempler fra retspraksis kan bl.a. nævnes angreb med stikvåben eller tunge redskaber. Derudover følger det at bestemmelsen stk. 2, at den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde, tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Forbundskriminalpolitiet i
Tyskland via Udenrigsministeriet om omfanget af gadekriminalitet i Tyskland.
Forbundskriminalpolitiet har oplyst, at gadekriminaliteten generelt har været faldende. I perioden fra 2017-2018 har især tilbagegangen af tyveri fra og af motorkøretøjer, tasketyveri og såkaldt øvrig beskadigelse på gader, veje og pladser været udslagsgivende i statistikkerne.
Forbundskriminalpolitiet har oplyst, at der ikke er en entydig forklaring på tilbagegangen i gadekriminalitet. Dette skyldes bl.a., at tallene er akkumuleret fra alle 16 tyske delstater, hvor forholdene kan variere.
I Forbundskriminalpolitiet har man oplyst, at mulige forklaringer på tilbagegangen i den økonomiske gadekriminalitet bl.a. kan være optrævling af en organiseret tyvebande i München (særligt taskerøverier), præventivt arbejde og synligt politi på f.eks. markeder og festivaler (særligt tasketyverier), styrket samarbejde på delstatsniveau og med udlandet for så vidt angår biltyverier eller færre anmeldelser.
P.B.V.
Hans Erik Meyer.
