Et år er gået, og Corona -19 Smitten fortsætter sin skæve gang i Danmark. Det, ser heller ikke godt ud i mange andre lande. Det eneste lyspunkt er, at ledigheden falder og beskæftigelsen stiger i Danmark.
Vi må håbe på at der snart kommer en Vaccine der, gør en ende på denne elendige sygdom, som også kan ende dødeligt.
Det kan kun anbefales at rejsearbejdere lader sig Vaccinere.

Vi har rettet henvendelse 29 nov. 2021 Bilag 5. Henvendelse til Transportminister Benny Engelbrecht og Folketingets Transportudvalg vedrørende. Lovforslag L. 62. Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.1) Fremsat 10. november 2021. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)

Til orientering.
Forslaget der udspringer af EU's Vejpakke, der indeholder ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, adgang til godskørselsmarkedet, krav om grundlæggende arbejdsvilkår for udenlandske chauffører og nye regler om kontrol med virksomheder. Forslaget foretager nødvendige ændringer i vejtransportlovgivningen med henblik på implementering af dele af Vejpakken, som finder anvendelse fra februar og maj 2022. Forslaget indeholder 1) særlige sektorspecifikke regler om udstationering af førere i vejtransportsektoren, 2) mindre justeringer af de krav, virksomheder skal opfylde for at udføre gods- og buskørsel, 3) en ny tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed regning i varebiler, og 4) ændring af anvendelsesområdet for tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i varebiler, hvor 11-kg-kravet udgår og vægtgrænsen hæves fra 2.000 kg til 2.500 kg (ikke EU-reguleret). Godskørselsloven vil således fremover indeholde tre tilladelsesordninger.

Det fremgår af side 30. Til nr.15. Ved kørsel i udlandet er en dansk tilladelsesindehaver ikke underlagt samme betingelser for anvendelse af chauffører som ved national godstransport, dvs. tilladelsesindehaveren kan frit anvende både chauffører og udenlandske chaufførvikarer ved kørsel i udlandet. Der stilles ligeledes ikke sådanne krav til udenlandske tilladelsesindehavere ved kørsel her i landet. Hvorledes skal den formulering fortolkes i henhold til Lovforslaget. L 62.?.

Side 32. Til nr.18. En udenlandsk virksomhed, der er omfattet af stk. 1, skal efter udstationeringens ophør sende oplysninger om udstationeringen senest otte uger efter anmodning fra Færdselsstyrelsen via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI. Med vedtagelse af direktiv (EU) nr. 2020/1057. Der giver en frist på 8.uger som er alt for lang tid om og sende oplysningerne til Færdselsstyrelsen. Her har man et godt eksempel på, at Transportministeriets juridiske hænder er bundet af et EU-Direktiv.

Hvilke fordele vil det have for tjenesteydere, at reglerne om udstationering i vejtransportsektoren overføres fra udstationeringsloven til godskørselsloven og buskørselsloven.?

Hvilke konsekvenser kan Kommissionens åbningsskrivelse NOTAT. BEU. Alm. del. Bilag 51. 16. november 2021. Evt. have for Lovforslag L 62.?
Vi henviser til Artikel. 12 a) Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), b). Alle arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere i Danmark, skal indbetale bidrag til (AFU).

ARTIKEL 12. Kommissionen kritiserer den danske implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12, som er foretaget ved etableringen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Kommissionens kritik berører nogle meget principielle spørgsmål om både udstationerede lønmodtageres rettigheder under udstationeringen i Danmark og om det EU-retlige princip om ikke-diskrimination.

Kommissionen kritiserer følgende elementer i AFU. a) Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) dækker kun udstationerede arbejdstagere, der er omfattet af en dansk kollektiv overenskomst. b) Alle arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere i Danmark, skal indbetale bidrag til AFU. c) Den straffende art af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 12, stk. 6. d) Anvendelsen af den danske foranstaltning i medfør af artikel 12, stk. 6, sker alene i grænseoverskridende situationer.


Bilag: NOTAT. BEU 51.16 november 2021.

Svar fra Transportminister Benny Engelbrecht til Transportudvalget 8.dec 2021 på henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dk Bilag 5.

Spørgsmålet om anvendelse af chaufførvikarer henhører under Transportministeriets ressort, og jeg vil derfor besvare dette spørgsmål nedenfor. De øvrige emner i henvendelsen adresserer regler, der hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, og jeg har i den forbindelse anmodet Beskæftigelsesministeriet om at eftersende svar herpå, så de er udvalget i hænde inden 2. behandling af lovforslaget.

For så vidt angår chaufførvikarer kan det oplyses, at det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, kun må udføres af tilladelsesindehaveren, en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør, der er ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Med lovforslaget præciseres det, at bestemmelsen alene finder anvendelse for national godskørsel. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, og der er dermed ikke tiltænkt materielle ændringer med bestemmelsen.

"Ved kørsel i udlandet er en dansk tilladelsesindehaver ikke underlagt samme betingelser for anvendelse af chauffører som ved kørsel i Danmark. Det vil sige, at vognmanden frit kan anvende både chauffører og udenlandske vikarer ved kørsel i udlandet. Der stilles ligeledes ikke sådanne krav til udenlandske vognmænd ved kørsel i Danmark."

Jeg skal afslutningsvis bemærke, at det er min vurdering, at det er hensigtsmæssigt og vil skabe mere klarhed over gældende ret at samle reglerne under Transportministeriets lovgivning. Det er på den baggrund, at udstationeringslovens kapitel 4 a ophæves i udstationeringsloven og overflyttes til bus- og godskørselsloven.

Af Beskæftigelsesministerens svar Bilag-5 N O T A T Bidrag til svar fra transportministeren på udvalgsspørgsmål vedr. L 62 bilag.
Beskæftigelsesministerie kan oplyse, at EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2021/2157 bl.a. handler om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), som er en solidarisk finansieret sikringsordning, der har til formål at sikre udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender, når tilgodehavendet er fastslået fagretligt, og når den udenlandske arbejdsgiver ikke vil betale den udestående løn.

Fonden er baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der er anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Bidraget er et kronebeløb pr. ansat hos den pågældende arbejdsgiver. Bidragssatsen til AFU for 2022 vil være 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager.

Levering af en tjenesteydelse i form af vejtransport af gods eller passagerer er undtaget fra anmeldelsespligten til RUT, jf. lov om udstationering af lønmodtagere m.v. § 7 b, stk. 2, idet de skal anmelde sig i Register for udenlandsk transportkørsel (UTIK). Det medfører, at en udenlandsk tjenesteyder, der leverer en tjenesteydelse i form af vejtransport af gods eller passagerer tillige er undtaget fra at indbetale bidrag til AFU.

Med L 62 foreslås det at indføre en pligt for udenlandske virksomheder, der udstationerer chauffører i Danmark, til at anmelde deres kørsel ved at indsende en udstationeringserklæring via Informationssystemet for det indre marked (IMI) senest samtidig med, at kørslen påbegyndes.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at indførelsen af en sådan bidragspligt vil medføre udgifter dels til samkøring af it-systemer mellem IMI og AFU, og dels til IFU's administration af bidragsopkrævning. Henset til den korte udstationering af chauffører i forbindelse med kørsel i Danmark bemærkes det endvidere, at bidragene vil udgøre meget små beløb. ATP har til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at AFU-bidragets kronebeløb pr. ansat pr. dag er ca. 2-3 øre k

Beskæftigelsesministeriet vil drøfte med AFU's bestyrelse, om udenlandske virksomheder, der udstationerer chauffører i Danmark, bør betale bidrag til AFU i lyset af det ovenfor anførte om administrative og økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet vil på den baggrund vende tilbage til udvalget.

Mulighed for restriktioner fra EU-Kommissionen.
Ifølge N O T A T Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Beskæftigelsesudvalg - orientering om svar på Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2021/2057 af 15. juli 2021 vedrørende håndhævelsesdirektivet 2014/67/EU af 15. maj. 2014.
Danmark har den 15. juli 2021 modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2021/2057 af 15. juli 2021 vedrørende direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI- forordningen") (herefter håndhævelsesdirektivet).

Håndhævelsesdirektivet sætter rammerne for de kontrolforanstaltninger, som medlemsstaterne kan tage i brug i forhold til udenlandske tjenesteydere, der har udstationeret lønmodtagere til den pågældende medlemsstat. Ifølge åbningsskrivelsen finder Kommissionen, at visse af de foranstaltninger, som Danmark har truffet i medfør af håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 12. er uberettigede. Det bemærkes, at Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til 24 medlemsstater.

Artikel 9
Udenlandske tjenesteyderes kontaktperson i Danmark I forbindelse med anmeldelsen til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), skal tjenesteyderen afgive oplysninger om en kontaktperson blandt de udstationerede arbejdstagere. Kommissionen finder, at kravet om, at kontaktpersonen skal være én af arbejdstagerne, er for restriktivt. Kravet om kontaktperson er indført på baggrund af myndighedernes erfaringer og deres behov for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder i Danmark.

Hvervgiverpligten Tjenesteyderens hvervgiver (modtageren af tjenesteydelsen) har pligt til at underrette Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiveren ikke inden for tre dage får dokumentation for, at der er foretaget tilstrækkelig anmeldelse i RUT. Kommissionen finder, at en sådan forpligtelse potentielt kan hindre leveringen af tjenesteydelsen, idet den kan udgøre et incitament til at undlade at indgå kontrakt med en tjenesteyder fra en anden medlemsstat.

Manglende overholdelse af hvervgiverpligten kan straffes med bøde. Såfremt tjenesteyderen har foretaget tilstrækkelig anmeldelse til RUT, vil hvervgivers manglende underretning til Arbejdstilsynet dog ikke blive straffet.

Artikel. 12.
Kommissionen kritiserer den danske implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12, som er foretaget ved etableringen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Kommissionens kritik berører nogle meget principielle spørgsmål om både udstationerede lønmodtageres rettigheder under udstationeringen i Danmark og om det EU-retslige princip om ikke-diskrimination.

AFU er en fond, som alle danske arbejdsgivere og RUT-arbejdsgivere betaler et fast bidrag til. Fonden dækker udstationerede lønmodtageres lønkrav, der er fastslået fagretligt på baggrund af danske kollektive overenskomster, hvis den, udenlandske tjenesteydere ikke betaler.

Foreningen Rejsearbejdere finder at Tredjelandes kørsel skal omfattes af loven. En udvidelse af de nationale regler om omkostningsniveau, så de omfatter tredjelandskørser, vil kræve en ændring af udstationeringsloven.

Det fremgår af NOTAT Bilag 8. Lovforslag L.62 7.12.2021 Krav om Minimumssats ved tredjelandskørsel m.v. Beskæftigelsesministeriet. Lovforslaget skal til 2. behandling og 3. behandling 18-20.januar. 2022.

Flere muligheder for kommende restriktioner fra EU-Kommissionen.
Der fremgår af G R U N D - O G Næ R H E D S N O T A T. 23 november 2020 Til Folketingets beskæftigelsesudvalg 2020-21 BEU Alm. Del - Bilag 59 Forslag til direktiv om passende mindstelønninger i den Europæiske Union
. Resumé Kommissionen har den 28. oktober 2020 fremsat forslag til direktiv om passende mindstelønninger i den Europæiske Union. Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre, at arbejdstagere i EU har en tilstrækkelig løn til at garantere passende arbejds- og levevilkår samt at opbygge retfærdige og robuste økonomier og samfund.

Kommissionen anfører, at forslaget opstiller en ramme til forbedring af mindstelønningernes tilstrækkelighed og forbedring af arbejdstagernes adgang til beskyttede mindstelønninger med fuld respekt for nationale systemer, national kompetence, arbejdsmarkedets parters autonomi og frihed til at indgå overenskomster. Der er med forslaget ifølge Kommissionens opfattelse lagt op til, at der ikke som følge af direktivteksten skal pålægges krav om lovgivning om mindsteløn eller almengørelse af overenskomster.

Da der imidlertid udestår afklaring af en række elementer i forslaget, herunder den præcise rækkevidde, kan det på det foreliggende grundlag ikke udelukkes, at forslaget vil kunne have konsekvenser for Danmark - herunder for den danske arbejdsmarkedsmodel og lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til fx indberetning af data. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere evt. økonomiske konsekvenser.

Regeringen er enig i, at lønmodtagere i EU skal tjene en løn, de kan leve for, når de arbejder fuld tid. Regeringen er imidlertid imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel - direkte eller indirekte. Danmark har en stærk og langvarig tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster og uden indblanding fra regeringen og Folketinget.

Det sikrer fleksibilitet og tilpasningsdygtighed i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, en passende lønudvikling og en afbalancering af begge parters interesser. Det er nødvendigt, at forslaget tager højde for dette. Regeringen er generelt skeptisk over for, om forslaget kan fremsættes med hjemmel i den bestemmelse, Kommissionen har brugt, idet det fremgår af stk. 5 i artikel 153, at bestemmelsen ikke vedrører lønforhold.

Kommissionen har i regeringens optik ikke argumentet tilstrækkeligt for, at der kan fremsættes et forslag om rammer for mindsteløn, når blot forslaget ikke direkte regulerer niveauet for løn. På den baggrund har man fra dansk side anmodet om en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedr. hjemmelsgrundlaget.

Der er åbenbart et problem med at man i A-kassen ikke kan finde ud af, når danske arbejdstagere er udsat for Permittering i Norge.

14.12 2021 Norge forlænger Corona ordning til slut af februar 2022. Pressemeddelelse.

https://www.regjeringen.no/no/dep/asd/id165/

Hvor søker du arbeidsledighetstrygd etter jobb i EØS-land?

Hjemsendelse ("permittering") er en midlertidig ordning, hvor en ansat må stoppe med at arbejde i en periode, fordi arbejdsgiveren eller virksomheden ikke kan tilbyde arbejde. En hjemsendelse er ikke det samme som en opsigelse. Når du er hjemsendt, er du fritaget for pligten til at tage på arbejde, mens arbejdsgiveren tilsvarende er fritaget for pligten til at betale dig løn. Arbejdsforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver skal dog bestå under en hjemsendelse, og det er en forudsætning, at hjemsendelsen er midlertidig. Hvis den ikke er midlertidig, skal den ansatte siges op.

Du har arbejdet i Norge og er vendt hjem til et andet EøS-land mindst en gang om ugen

Hvis du bor i ét EøS-land, arbejder i Norge og rejser hjem dagligt eller mindst en gang om ugen, er du grænsearbejder.

• Hvis du er delvist arbejdsløs, helt eller delvist afskediget, eller din arbejdsgiver er gået konkurs, skal du ansøge om arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge.
• Hvis du bliver arbejdsløs, skal du søge om arbejdsløshedsunderstøttelse fra det land, du bor i.

Du har arbejdet i Norge og er vendt hjem til et andet EØS-land sjældnere end én gang om ugen

Hvis du bor i ét EØS-land, arbejder i Norge og rejser hjem sjældnere end én gang om ugen, betragter du en ikke-grænsearbejder.

• Hvis du er helt arbejdsløs, kan du søge om arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge. Du skal derefter blive og blive i Norge. Hvis du flytter tilbage til dit bopælsland, mister du generelt din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge. Du skal derefter ansøge om arbejdsløshedsunderstøttelse i det land, du bor i.
• Hvis du er delvist arbejdsløs eller helt eller delvist afskediget, kan du være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge, selv om du er vendt hjem til dit bopælsland. 

Hvis du ansøger om arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge, men har svært ved at vende tilbage til Norge på grund af rejserestriktioner, kan du stadig være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse fra Norge.
Der kommer en opstramning af reglerne ved tagarbejde.

Beskæftigelsesminister Peder Hummelgaard (S) har i en henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fremsendt følgende 2021-22 BEU Alm. Del - Bilag 9. 7.okt. 2021.
Jeg har som tidligere tilkendegivet i svar på BEU-spørgsmål nr. 279 (alm. del) og 331 (alm. del), som begge blev stillet på baggrund af en tragisk dødsulykke på en byggeplads - anmodet Arbejdsmiljørådet om at overveje initiativer til forebyggelse mod nedstyrtningsulykker ved tagarbejde. Jeg har samtidig bedt rådet overveje, om tagreglerne i dag er hensigtsmæssigt udformet.

Arbejdsmiljørådet er nu vendt tilbage, og jeg kan med tilfredshed orientere udvalget om, at Arbejdsmiljørådet har udarbejdet et forslag til ændring af tagreglerne, og at parterne i byggebranchen er enige om ændringsforslaget. Arbejdsmiljørådet har desuden fremlagt en række initiativer, som skal bidrage til at forebygge nedstyrtning ved tagarbejde. Initiativerne kan udføres i regi af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø i Bygge- og Anlæg. Arbejdsmiljørådets forslag til ændring af tagreglerne og forslag til forebyggende initiativer er vedlagt til jeres orientering.
På baggrund af Arbejdsmiljørådets forslag har Arbejdstilsynet udarbejdet et udkast til en revideret bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, der med enkelte præciseringer svarer til rådets forslag. Arbejdstilsynet vil nu sende forslaget i skriftlig høring i rådet med henblik på at føre reglerne ud i livet. Arbejdstilsynet vil, i forbindelse med at tagreglerne ændres, revidere AT-vejledningen om fald fra højden ved arbejde på tage.

Det er også på høje tid, der bliver gjort noget, når man læser antallet af arbejdsulykker.
Arbejdstilsynets årsopgørelse 2020, som indeholder opgørelser over anmeldte arbejdsulykker i perioden 2015-2020. årsopgørelsen viser, at der i 2020 blev anmeldt 46.391 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er en stigning på 3.732 i forhold til 2019 og ca. 10 pct. højere end gennemsnittet for perioden siden 2010. Den såkaldte ulykkesincidens (antallet af anmeldte arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen) er den højeste i 10 år. I 2020 var den 159 anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede, hvor den i 2019 var 147.
Kørselsfradrag 2022. 25 -120 km. 1,98. øre /km. over 120 km 99 øre /km Kørselsfradrag i visse yderkommuner over 120 km 198 øre /km.

1. Skattefri Kostgodtgørelse 539 kr. pr. Døgn Skattefri Logi pr. Døgn 231 kr.
2. Skattefri Kørselsgodtgørelse i egen bil eller Motorcykel 351 øre/ km. Op til 20,000 km.
3. Ud over 20.000 km 198 øre/km

Kørselsfradrag Storebæltsforbindelsen 110 kr. pr. passage.

Vi ønskes alle en god Jul og et godt Nytår

P.B.V.
Hans Erik Meyer.