Aldrig, har borgerne i Danmark i nyere tid været udsat for en så smitsom sygdom, som corona-19, der griber ind på alle borgeres hverdag i hele verdenen, også i Danmark. Store dele af befolkningen og arbejdsmarkedet er meget, hårdt ramt hele verden over. Krisen med den nye verdensomspændende sygdom som følge af Corona-19 virus, kan slet ikke sammenlignes med de andre kriser vi har haft.
I Danmark er nedlukning og hjemsendelse af ansatte i mange brancher dagligdag, heldigvis prøver regeringen at, holde hånden under de brancher der er tale om, i live med mindre tilskud til firmaet og de ansatte. Minkavlerbranchen og følgeindustrien, med mange ansatte skal til finde på nye veje at tjene penge på, fordi fremtiden ser ikke særlig lys ud. Det gør den såmænd heller ikke i mange andre brancher.
Vi må erkende at, mange andre erhverv har været udsat for de samme nedlukninger, uden de store sværdslag. Fattigfirserne, med kartoffelkur i 1986 og rentestigninger, der sagde sparto til alt, sendte mange firmaer og landbrug ud i Tvangs aktion og konkurs.
Der medførte at sende hundredetusindevis af danskere blev sendt ud i en enorm arbejdsløshed, det skal vi ikke glemme at under, den daværende Schlüters regering, der kom til i 1982. Efter Statsminister Anker Jørgensen smed regeringsmagten efter internationale lav konjunktur efter oliekrisen i 1974.
Nye fast ejendomme var dengang i 1982 forrentet med lån på 24 % og arbejdsløsheden var på langt over 300,000. Hele samfundet var dengang i recession med familieopløsning og selvmord til følge. Anker Jørgensen skal dog huskes for at indføre indefrysning af Dyrtidsportioner og Efterlønsordningen således at, nedslidte arbejdstagere kunne få et ordentlig, otium efter arbejdslivet.
I øjeblikket arbejder den nye Socialdemokratisk regering på at lappe sammen efter Velfærdsforliget fra 2006. Statsminister Lars Lykke havde i Nytårstalen 2011 meddelt, nødvendigheden af at afskaffe efterlønnen. Det skal han især huskes for at, være med til at tage gode år, fra de gamle nedslidte arbejdstagere, der i god tro, havde regnet med, aftalen om efterløn og betalt til efterlønnen igennem alle årene.
Herunder er så det nye lovforslag, der skal lappe hullet til de opslidte arbejdstagere.
Lovforslag L. 104 Forslag til lov om ændring af lov om social pension m.v. som nu er fremsat af Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard den. 18 nov. 2020. (Indførelse af tidlig pension.) Loven går ud på at indføre en ny ret til tidlig pension. Til personer der har 3. år eller mindre til folkepensionsalderen. Og 6.år før Folkepensionsalderen.
Lovforslaget er på 158. sider. Der kræver en meget, veluddannet jurist til at fortolke og forstå siderne i lovforslaget. Endnu mere, bureaukrati til befolkningen, som følge udfasningen af efterlønnen, og erstatte den, med en fattige (Arne-pensionen) på 162,600 kr.
Ifølge forslaget, for personer, der vil kunne få Tidlig Pension i 2022 i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, for Folkepensionsalderen, vil det være en betingelse, at de har haft henholdsvis 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, når man er 61 år. Alderen for opgørelse og antallet af år på arbejdsmarkedet vil følge udviklingen i folkepensionsalderen.
Ifølge § 32 h. Ved behandling af ansøgningen om overgang til Tidlig Pension opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år til personen når folkepensionsalderen. Ifølge § 48 a. Tidlig Pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020- niveau).
Tidlig Pension nedsættes i hele ydelsesperioden med det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i perioden med Tidlig Pension. Stk. 3. Nedsættelsen af Tidlig Pension for pensionsordninger opgøres på årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der afrundes til nærmeste hele i kroner, og som trækkes fra i den månedlige udbetaling.
Retten til Tidlig Pension, jf. stk. 1, bliver dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Baggrunden for dette er at sikre, at ordningen får lov at virke de første år uden de store ændringer, hvorfor opgørelsesalder og anciennitets‐ krav blive fastholdt til og med 2025.
En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage Tidlig Pension i 1) 1 år ved 42 års anciennitet, 2) 2 år ved 43 års anciennitet, og 3) 3 år ved 44 års anciennitet.
Stk. 4. En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage Tidlig Pension i 1) 1 år ved 43 års anciennitet, 2) 2 år ved 44 års anciennitet, og 3) 3 år ved 45 års anciennitet. Stk. 5.
En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage Tidlig Pension i 1) 1 år ved 44 års anciennitet, 2) 2 år ved 45 års anciennitet, og 3) 3 år ved 46 års anciennitet.
Stk. 6. For en person, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil anciennitetskravet blive reguleret, jf. stk. 5, således, at anciennitetskravet for Tidlig Pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.
Herefter vil opgørelses‐ alder og anciennitetskrav stige med et år gældende til og med 2030. Fra 2030 og frem vil opgørelsesalder og anciennitetskrav følge den til enhver tid gældende Folkepensions- alder. Der er således tale om en indfasning af ordningen frem til og med 2030.
Rejsearbejdere.dk mener at, loven om ret til tidlig pension kun hjælper dem, som ikke har indbetalt til efterløn eller hævet deres kontingent til efterlønnen.
Ret til tidlig pension giver kun ret til tidlig almisser til modtagerne, på de 162, 600 kr. i stedet for en årlig efterløn på 208, 392 kr.
Rejsearbejdere.dk rettede en henvendelse til Udlændinge-og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og Folketingets Udlændinge-og Integrationsudvalg. Vedrørende Lovforslag L 92 Fremsat 12.november 2020. Forslag til ændringer af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.) fremsat 12. november 2020.
Foreningen Rejsearbejdere.dk havde følgende 2. bemærkninger til lovforslaget.
Ifølge lovforslagets 3. I. § 9 a indsættes efter stk. 24 som nye stykker: »Stk. 25. Udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en dansk bankkonto, jf. dog 2. pkt.
Udlændingen skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 2. pkt. finder ikke anvendelse for udlændinge, der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed.
Foreningen Rejsearbejdere.dk mener ikke, at der skal være en tidsfrist på 90. dage før der bliver oprettet en
dansk bank, konto, for en udenlandsk arbejdstager. Det må kunne gøres hurtigere.
Vi henviste til Henvendelse nr.2 14. marts 2019 Til Udlændinge og Integrationsminister Inger Støjberg (v) og Folketingets Udlændinge og Integrationsudvalg. Vedrørende Lovforslag L. 151. Bilag 7. Forslag til ændringer af udlændingeloven. Fremsat 6. februar 2019. (Udmøntning af regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.) sidste afsnit.
Med et IBAN nr. og SWIFT nr. i en dansk bank, er der ingen problemer med overførsel af penge, mellem Banker i ind og udland. I Tyskland har borgerne f.eks. ingen Person nr. kun navn. Der er der ingen problemer med overførsel af penge til kontoen.
Samtidig spurgte vi om hvornår, under lovforslagets behandling i Folketinget fremsættes et ændringsforslag som, indeholder, at løn til praktikanter, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k. skal udbetales til en dansk bankkonto.
Ifølge svar fra Udlændinge-og Integrationsminister Mattias Tesfaye. På bilag 27. den 4. dec. 2020 Der også henvistes til to, svar vedrørende Lovforslag l. 92 Bilag 4. og 19.
Han ville derfor fremsætte et ændringsforslag, der undtager positivlisten, forskerordningen og fast track-ordningens forskerspor for kravet om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto, når der er tale om kortere ophold op til et halvt år.
Bilag 19. I forbindelse med 5. møde i Disruption rådet i 2018 udarbejdede SIRI en erfaringsopsamling efter ændring af beløbsordningen den 1. juli 2017. Ifølge rapporten pegede virksomhederne på to overordnede udfordringer: 1) At det skaber udfordringer at nå at få en dansk bankkonto, inden første månedsløn skal udbetales. 2) At det skaber udfordringer at skulle udbetale løn i Danmark særligt i forhold til udstationerede medarbejdere, der kun skal arbejde kortvarigt i Danmark.
I forhold til den første udfordring har regeringen med lovforslaget forsøgt at imødekomme denne problemstilling ved, at arbejdstageren som udgangspunkt får 90 dage til at oprette en dansk bankkonto, og at arbejdstagerens løn først herefter skal udbetales til denne. I forhold til den anden udfordring har jeg.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 15 til L 92, bedt mine embedsmænd om at se på et ændringsforslag, der adresserer behovet for, undtage visse grupper af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto, hvis de alene er i Danmark i en periode på op til et halvt år.
Vi henvendte os igen på baggrund af ministerens svar, til Folketingets Integrationsudvalg, med en ny henvendelse nr.2. til Lovforslag L 92 Forslag til ændringer af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.) fremsat 12. november 2020.
Ifølge ministerens svar på henvendelsen 1.december 2020. Bilag 4. og Bilag 27. Fremgår det at der vil blive fremsendt ændringsforslag til lovforslaget.
Foreningen Rejsearbejdere.dk havde følgende 3. bemærkninger til ændringsforslag af 1.dec 2020. Det fremgår af ændringsforslag til Lovforslag L.92.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det derfor, at forslaget om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 25, 1. og 2. pkt., ikke skal finde anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), nr. 4 (forskerordningen) eller nr. 14, litra b (fast track-ordningens forskerspor)
Såfremt udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.
Der kan med ændringsforslaget undtages for kravet om udbetaling af løn til en dansk bankkonto for ét ophold inden for en periode på 12 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.
Om lovforslaget gælder særligt for den. Nye positivliste for faglærte 1.juli 2020. Lovforslag L 188 fremsat 5.maj. 2020.?.
Vi mener til enhver tid at det ikke, skal gå op til 180 dage inden for 12 måneders periode, før udlændinge ifølge ændringsforslaget § 9 a, stk. 2, nr. 1. positivlisten. m.v. Skal have en Dansk Bankkonto. Det er en opblødning af lovforslaget oprindelig forslag på 90 dage. Nu kan opholdsperioden være 12. md. Før en faglært skal have en dansk Bankkonto.
Det bemærkes, at forslaget om en 90 dages frist i visse tilfælde i praksis betyder, at praktikanter, der meddeles opholdstilladelse for en periode på 90 dage eller kortere, ikke vil behøve at oprette en dansk Bankkonto.
Dette ændringsforslag, vil kunne føre til at det vil blive vanskelig at kontrollere udlændinges praktikanters løn, fordi de kan have op til bankkonto i flere lande hvor de har arbejdet som praktikant.
Praktikanter, der er ulønnede, vil selvsagt ikke blive omfattet af de nye regler.
Spørgsmålet er hvilken praktikanter er godkendt som ulønnet i Danmark.?.
Af et svar nyt svar fra Udlændinge-og Integrationsminister Mattias Tesfaye til Folketingets Integrationsudvalg 14. dec.2020 fremgår følgende.
I henvendelsen af 10. december 2020 henviser foreningen Rejsearbejdere.dk til ændringsforslaget fra udlændinge- og integrationsministeren af 9. december 2020 og spørger, om den foreslåede undtagelse fra kravet om dansk bankkonto ved kortere ophold i Danmark også vil gælde for positivlisten for faglærte.
Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede undtagelse gælder positivlisten (for stillinger på minimum bachelorniveau), forskerordningen og fast trackordningens forskerspor. Den gælder således ikke positivlisten for faglærte.
I henvendelsen fra foreningen Rejsearbejdere.dk tilkendegives det endvidere, at den foreslåede undtagelse er en opblødning af den oprindeligt foreslåede frist på 90 dage til at oprette en dansk bankkonto. Hertil kan det bemærkes, at den foreslåede undtagelse ikke er en forlængelse af fristen på 90 dage til at oprette en dansk bankkonto. Fristen på de 90 dage vil fortsat gælde for de udenlandske arbejdstagere, der er omfattet af kravet om en dansk bankkonto.
Ændringsforslaget handler om, at det kan udgøre en særlig barriere for fx personer, der er i Danmark på positivlisten i en kortere periode, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto. Selvom jeg mener, det er det rigtige udgangspunkt, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto, skal vi ikke gøre det så besværligt, at denne højtkvalificerede arbejdskraft, som danske virksomheder har et stort behov for, vælger Danmark fra, når der er tale om et kortere ophold.
Derfor foreslår vi med ændringsforslaget, at man undtager positivlisten, forskerordningen og fast track ordningens forskerspor for kravet om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto, når der er tale om kortere ophold op til et halvt år. Foreningen Rejsearbejdere.dk bemærker endvidere, at forslaget om en 90 dages frist i visse tilfælde i praksis betyder, at praktikanter, der meddeles opholdstilladelse for en periode på 90 dage eller kortere, ikke vil behøve at oprette en dansk bankkonto, og at ændringsforslaget vil kunne føre til, at det vil blive vanskelig at kontrollere praktikanters løn.
Det bemærkes i denne forbindelse, at ændringsforslaget indebærer, at praktikanter omfattes af de samme regler om udbetaling af løn til en dansk bankkonto, som efter lovforslaget vil gælde for erhvervs-ordningerne. Formålet med kravet om at løn skal udbetales til en dansk bankkonto er at sikre, at det beløb, som fremover indgår i vurderingen af, om en ansættelse sker på sædvanlige løn og ansættelsesvilkår, også reelt er det beløb, der kommer til udbetaling.
Det er der bedre forudsætninger for at kontrollere, hvis lønnen udbetales til en dansk bankkonto, og det ser regeringen helst sker så hurtigt som muligt. Det kan dog i praksis være svært at nå at få en dansk bankkonto, inden første månedsløn skal udbetales. For at sikre at arbejdstageren i praksis får tid til at oprette en dansk bankkonto, foreslås det derfor, at den udenlandske arbejdstager som udgangspunkt får 90 dage til at oprette en dansk bankkonto, og at arbejdstagerens løn derefter skal udbetales hertil. Det mener jeg, er det rigtige udgangspunkt.
Endelig henvises der i henvendelsen fra foreningen Rejsearbejdere.dk til tilkendegivelsen i ændringsforslaget af, at kravet om dansk bankkonto ikke vil gælde ulønnede praktikanter, og der spørges til, hvilke praktikanter, der er godkendt som ulønnede i Danmark. Hertil bemærkes det, at praktikantbekendtgørelsen giver udlændinge mulighed for at opnå ophold i Danmark som både lønnet og ulønnet praktikant.
Det fremgår dog af praktikantbekendtgørelsens § 3, at praktikforløb inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet skal være lønnede.
Rejsearbejder.dk rettede en henvendelse til Skatteminister Morten Bødskov og Folketingets Skatteudvalg. Vedrørende Lovforslag L. 90. Forslag til lovændringer af lov om afgift af elektricitet m.v. Fremsat 12-11-2020.
Rejsearbejdere.dk var indbudt til at komme med et høringssvar af Skatteministeriet.
Foreningen Rejsearbejdere.dk finder at lovforslaget rammer socialt skævt, med hensyn til nedsættelsen af afgiften på elektricitet henholdsvis til husholdning og opvarmning.
Rejsearbejdere, der er udrejst en stor del af året, som har en bolig med Elvarme, vil ikke have samme fordel med forslaget, om at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,8 øre pr. kWh i 2021 til 0,8 øre pr. kWh for private husholdninger. De vil så komme til at betale, en stor del af afgiften på 0,89 øre. Pr. forbrugt kWh. Der ligger under 4000 kWh. frem for at skulle betale den nedsatte afgift på 0,8 øre. på en del af forbruget. Dertil kommer campister der er fastligger, så betaler 2.gange elafgifter både derhjemme og på campingpladsen.
Det samme vil gøre sig gældende, for en enlig beboer eller folkepensionist m.v. i en bolig, med Elvarme. Vi mener at, et årligt fradrag for år 2020. på 3700 kr. for enlige og samlevende og ægtepar på 4800 kr. for samboende. Der er grænsen for Varmehjælpen for pensionister som fremgår af Seniorhåndbogen, som må være retningsgivende for fradraget, frem for et skønnet fradrag på 4000 kWh.
Det skulle gerne være således, at der er symmetri mellem BEK.1602 af 27/12/2019. Bekendtgørelse om social pension, (førtidspension seniorpension og folkepension) § 19.stk.3. i beløbet mellem lovforslag L.90. § 6, stk. 1, 1, pkt. og bekendtgørelse BEK.1602. § 19.stk.3.
I svar fra Skatteminister Morten Bødsskov (S) Lovforslag L 90. Bilag 5. den 9.dec 2020 fremgår det.
Den almindelige elafgift udgør 89,2 øre pr. kWh i 2020, men sænkes gradvist til 78,9 øre pr. kWh i 2025 (2020-priser), som følge af Energiaftale 2018.
I el opvarmede helårsboliger, sommerhuse og ferielejligheder til eget brug betales der i 2020 en elvarmeafgift på 21,0 øre pr. kWh af den del af elforbruget, som overstiger 4.000 kWh om året, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Med Klimaaftalen for erhverv og industri mv. 2020 lempes elvarmeafgiften til 0,8 øre pr. kWh for husholdninger pr. 1. januar 2021.
Det er en betingelse for at anvende elvarmeafgiften, at helårsboligen mv. er registreret som el opvarmet i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er derudover en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som el opvarmede helårsboliger mv., jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.
Med gældende regler betales der således i el opvarmede boliger almindelig elafgift (89,2 øre pr. kWh) af de første 4.000 kWh, mens der for forbrug herudover betales elvarmeafgift (0,8 øre pr. kWh).
Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennemsnitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Der kan dog være variation heri afhængig af husstandens størrelse mv. Desuden er grænsen en administrativ simpel måde at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål.
Det vurderes administrativt vanskeligt at fastsætte særskilte grænser på baggrund af husstandens størrelse eller indkomst. Der kan fx være enlige med en stort varmeforbrug, ligesom der kan være familier med et lavt varmeforbrug.
Dertil kommer, at fordelingsmæssige hensyn varetages mest hensigtsmæssigt gennem indkomstskattesystemet eller tilpasning af offentlige udgifter.
Ifølge Finansministeriets Faktaark. Grøn omstilling af Vejtransporten. 4.dec 2020 Om forhøjelser og omlægning af løbende Bilafgifter.
Forhøjelse og omlægning af løbende bilafgifter Aftalepartierne er enige om at øge udligningsafgiften for dieselbiler fra 2021 med 300 kr. i gennemsnit svarende til den forventede prisudvikling i perioden 2021-30, hvilket indebærer en stigning på ca. 21 pct. Derudover øges ejerafgiften med 3 pct. i 2022, 6,5 pct. i 2023, 6,5 pct. i 2024, 6,5 pct. i 2025 og 10 pct. i 2026.
Aftalepartierne er enige om, at ændringer i størrelsen på de løbende afgifter har virkning for alle afgiftspligtige køretøjer m.v. fra og med første afgiftsperiode for det enkelte køretøj 7 dage efter lovens vedtagelse.
Midlertidig forhøjelse af skrotningspræmie for gamle dieselbiler Aftalepartierne er enige om midlertidigt at hæve skrotningspræmien for ældre dieselbiler. Der afsættes en pulje til at øge skrotningspræmien i 2021, så ejere af dieselbiler fra før 2006 vil kunne få en skrotningspræmie på 5.000 kr. ved skrotning af bilen.
Også lastbilerne vil fra år 2025 blive omfattet af en ny, CO2-differentieret vejafgift.
Lovforslag L 71. Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fremsat den 30. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v.) Loven træder i kraft. 1.januar 2021.
Med lovforslaget foreslås bl.a.:
En præcisering af bestemmelser om konfliktgrundlaget over for udenlandske tjenesteydere. Indførelse af regler om langtidsudstationering. At pålægge brugervirksomheder en informationsforpligtigelse vedrørende vikarer. En bestemmelse om, hvordan ydelser forbundet med udstationering skal håndteres, i forhold om det anses for at være aflønninger eller godtgørelse for udgifter. En målretning af anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere for selvstændigt erhvervsdrivere uden ansatte. En målretning af anmeldelsespligten i risikobrancher.
Lovforslaget implementerer dele af det reviderede udstationeringsdirektiv, som har til formål at forbedre forholdene for udstationerede lønmodtagere, herunder at sikre ligebehandling med nationale lønmodtagere med hensyn til løn og arbejdsvilkår.
Med lovforslaget foreslås regler om langtidsudstationering. En lønmodtager, som er udstationeret til Danmark ud over 12 måneder, skal sikres en række yderligere ansættelses retlige vilkår i lovgivningen fx deltidsloven, lov om tidsbegrænset ansættelse, funktionærloven mv. Den udenlandske tjenesteyder skal dermed sikre de udstationerede lønmodtagere yderligere danske vilkår. Den udenlandske tjenesteyder kan dog forlænge perioden i op til 18 måneder, før de yderligere vilkår finder anvendelse.
Lovforslaget indeholder desuden en målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte. Mål‐ retningen sker som opfølgning på en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, som Danmark modtog i 2018 og den efterfølgende dialog med EU-Kommissionen herom.
Med lovforslaget foreslås det, at der sker en målretning af anmeldelsespligten til de risikobrancher, hvor myndig‐ hedernes kontrol viser, at der er en væsentlig risiko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdsmarkedet, samt beskatning. Det betyder, at blandt andet bygge- og anlægsbranchen fortsat vil være omfattet af anmeldelsespligten for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Anmeldelsespligten kan udvides til yderligere risikobrancher. Anmeldelsespligten til RUT for virksomheder med ansatte.
Kommentar fra Rejsearbejdere.dk
Her ses igen at EU-Kommissionen blander sig i danske arbejdsmarkedsforhold i Danmark med åbningsskrivelsen, som Danmark modtog i 2018. Således at Danmark måtte gå tiggergang til EU-Kommissionen om at anmeldelsespligten for selvstændige. Kun var gældende for risikobrancher
I henhold til aftale med kommissionen.
Satser for kørselsfradrag – Kost -Logi. m.v.
Satser for kørselsfradrag 2021. 25-125 km. 1,90 kr. over 120 km. 0,95 kr. kørsel i forbindelse med erhverv op til 20,000 km. 3,52 udbetalt. Logi. 228 kr. Kost 532.kr. kontant udbetalt pr. døgn. Du kan højest få et fradrag på 29.300 kr. i 2021. for kost og logi.
Vi ønskes alle et
Godt Nytår.
P.B.V.
Hans Erik Meyer.
